Allerup Teknik - Facebook Allerup Teknik - LinkedIn
ALLERUP TEKNIK AS - A member of the ACO Group
ALLERUP TEKNIK AS member of ACO Group

Om ALLERUP TEKNIK AS

ALLERUP TEKNIK AS - din internationale, helstøbte partner til små såvel som store opgaver.

Vi tilbyder næsten 200 års erfaring indenfor støbegods. Ligeledes tilbyder vi nært beslægtede produkter som eksempelvis smedegods, strengstøbejern, bronze og industrielle komponenter.

Vi har et bredt netværk af udvalgte underleverandører fra hele verden. Disse underleverandører har stor ekspertise og høj lønsomhed, samt et effektivt, internt logistiksystem. Dette er blot nogle få af de parametre, ALLERUP TEKNIK AS står for.

ALLERUP TEKNIK AS er direkte repræsenteret I Europa, såvel som i Asien, og vi løser opgaver for en bred vifte af industrier, ligesom vores kunder spænder fra enkeltmandsvirksomheden til internationale koncerner.  

ALLERUP TEKNIK AS har eget kontor og lager i Danmark samt et søsterselskab i Kina (AT-Nanjing Industrial Ltd.), der ligeledes besidder eget kontor og lager.

Ud over vores egne selskaber har vi opbygget et tæt netværk af agenter og samarbejdspartnere, der alle sikrer de mest optimale betingelser for samhandelen mellem producenterne og vores kunderne.

En handel med ALLERUP TEKNIK AS skal være en succes for alle implicerede parter, for kun på det grundlag er der en fremtid I samarbejdet. 

ALLERUP TEKNIK AS's produktportefølge spænder meget vidt, fra det mindste vinduesbeslag over til komponenter der anvendes i hydraulikindustrien til store, stålstøbte pumpehuse.

Vi sikrer at de grundlæggende betingelser for samhandelen er til stede, således at en markedspris, et givet kvalitetsniveau og en sikker leveringstid er implicit i samhandelen med ALLERUP TEKNIK AS.

Optimizing by know-how

Dette betyder, at vi bruger vores styrker og den opbyggede viden, til at skabe de bedste muligheder for netop den opgave vi står overfor. Vi er ikke begrænset af et produktionsapparat eller et materialevalg som udgangspunkt. Vi har leverandørnettet som sikrer, at vi kan lægge produktionen, der hvor det er optimalt. ALLERUP TEKNIK AS's mange kunder sikrer et stort netværk at leverandører arbejde, og dette betyder, at ALLERUP TEKNIK AS betragtes som en betydelig kunde verden over - uanset den enkelte kundes ønsker samt behov. 

Konkurrencen er skrap, og vore kunder søger ofte optimering, for at skabe en mere lukrativ forretning. Denne optimering kan vi tilbyde. ALLERUP TEKNIK AS's team er gearet til opgaven, og vil med en grad af høj service, fleksibilitet og gå-på-mod tage fat på opgaven og finde netop den løsning der sikrer, at allerede indsamlet viden bliver udnyttet til nye opgaver.

ALLERUP TEKNIK AS' produktprogram spænder i dag over 3 grupper. Således er vores ekspertise koncentreret om følgende områder :

  • Støbte produkter i materialerne jern, stål, aluminium, bronze, messing og zink. Støbeteknikker så som sandstøbning, kokillestøbning, præcisionsstøbning, kronitstøbning og lav/højtryksstøbning.
  • Strengstøbte, kokillestøbte og centrifugalstøbte længder i materialerne jern og bronze.
  • Industrielle komponenter, dvs. Stålemner der er klippet, bukket, skåret, svejst, samlet overfladebehandlet eller på anden måde konfektioneret.

ALLERUP TEKNIK AS nøjes ikke med blot at levere råvaren. Vi kan også tilbyde at save, bearbejde, samle eller helt færdigproducere emner / produkter. Alt dette er op til kundens ønsker og interesser. Vi arbejder gerne med setup, hvor samarbejdet om et produkt udvikler sig over tid, således at vi starter med råvaren for senere at koble bearbejdningen på, og måske slutteligt producere produktet delvist eller helt færdigt før levering til kunde.

Optimizing by know-how – udfordre os – intet er for stort intet eller for småt – dine opgaver er vores spændende hverdag, og vi sætter en ære i at skabe succes for vores kunder.